Nyborg Slot. Anetavle. Slægtstavle for Kong Christian 3

Frederiksborg Museum og Sønderborg Slot. Anetavle for Christian 3

Nyborg Slot. Anetavle for Christian 3

Christian 3. havde tidlig vist, at han satte reformationens gennemførelse over alt andet.
Da han ved faderens død fik magten i hertugdømmerne, sørgede han først for,
at den nye læres udbredelse sikredes.

Et år efter faderens død, som udløste borgerkrigen fra 1534 - 1536 og som kaldes Grevens Fejde,
blev den både modne og mådeholdne mand, af en del af de danske rigsråder og
lavadelsmænd opfordret til at modtage kronen.
Christian 3 kunne i august 1536 holde sit indtog i en udsultet København,
Grevens Fejde var overstået.

Kort efter sit indtog i København holdt Christian 3. et møde med Johan Rantzau og sine tyske rådmænd.
Her bestemte man at fængsle bisperne. De verdslige råd skulle også have været fængslede,
men slap for det, da de alle straks lovede at finde sig i bispemagtens ophævelse,
og den evangelske kirkeordnings indførelse. De fængslede bisper løslodes snart efter,
da de gav samme tilsagn, undtaget Joakim Rønnov, der holdtes i fængsel til sin dødsdag.

Ved dette statskup opnåede kongen både, at kirken lagdes under ham, hvad rigets usle
financielle tilstand næsten nødvendiggjorde, og at rigsrådet, der nu kun talte verdslige medlemmer,
blev underordnet under kongemagten.

Den nye ordning blev fastslået i håndfæstningen, vedtaget mellem kongen og rådet, og recessen
vedtaget på en rigsdag, bestående af 400 adelsmænd, 200 borgere og 500 bønder,
som holdtes i København i oktober 1536.

Kongens magt var forøget overordentligt. Straks inddroges bispegodset og efterhånden klostergodset.
I de første år efter 1536 støttede Christian 3. sig til holstenske rådgivere, men senere udsonede han
sig med den danske adel, og de tyske rådgivere, deriblandt Johan Rantzau, trak sig tilbage.

I det hele brugte han sin store magt med mådehold. Han var et mønster på gudsfrygt, og ved
sit hof tålte han ikke drik og udsvævelser.
Sine kræfter viede han især til at bringe kirkevæsnet på fode. Hans uvenner kaldte ham "Præstekongen".
Han døde på Koldinghus i 1559 og blev gravsat i St. Knuds Kirke i Odense,
overført i 1578 til Roskilde Domkirke.

Han blev 1525 gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-71). De fik børnene:

Anna,1532-85, 1548 gift 1548 med kurfyrste August af Sachsen.
Frederik 2, 1534-88, senere konge
Magnus, 1540-83, konge af Livland og 1573 gift med Marija af Rusland.
Hans, 1545-1622, hertug af Slesvig-Holsten, gift 1568 med Elisabeth af Braunschweig.
2 gang 1588 med Agnes Hedevig af Anhalt.
Dorothea, 1546-1617, gift med hertug Wilhelm af Braunschweig- Lüneburg. 

Christian 3 med sine forældre: Frederik 1 af Danmark og Anna af Brandenburg

Frederik 1 med forældre, bedsteforældre og oldeforældre

Chr./Oldenburg-Ag./Hohnstein. Gerh/Holstein-Ca/Braunschweig. Frederik/Brandenb-El/Bayern. Rudolf/Sachsen-B./Liegnitz

Didrik af Oldenburg-Hedevig af Slesvig Johan af Brandenburg-Barbara af Sachsen

Christian 1 af Danmark-Dorothes af Brandenburg

Frederik 1

Anna af Brandenburg med forældre, bedsteforældre og oldeforældre

Fr./Brandenburg-El./Bayern Karl/Baden-Ka./Østrig Fr./Sachsen-Ca./Braunschweig Albrecht/Tyskland-E/Ungarn

(Margaret af Badens (MFM) forældre var efter Wikipedia Jakob 1 af Baden-Baden(1417-1453) og Catharine af Lorraine)

Albrecht af Brandenburg-Margaret af Baden (MFM) William af Sachsen-Anne af Ungarn

Johann 2 af Brandenburg-Elisabeth af Sachsen

Anna af Brandenburg

Anetavlen på Nyborg Slot for Christian 3 er en kopi af den tavle,

der blev taget som krigsbytte af svenskerne i 1660.

Originalen befinder sig i dag på Vadstene Slot.