Risekatslösa kirke, Skåne. Gravsten. Slægtstavle for Jørgen Urne

Risekatslösa kirke, Skåne. Gravsten. Slægtstavle for Magdalene Brahe

Risekatslösa kirke. Gravsten af Landstrygergruppen

 Jørgen Urne og Magdalene Brahe

Jørgen Urne til Boserup var 1540-42 forlenet med Malmøhus, Lindholm,

Høiby, Fligende, Næsbyholm, Dalby, Øvids Kloster og 1542-49 med

pantelenet Barkager. Han var 1544 og 1548 landsdommer i Skåne.

Med Magdalene Brahe fik han 3 børn, hvoraf 2 døde som små.

Jørgen Urne, Magdalene Brahe og datter. Nærbillede

Jørgen Urne og Magdalene Brahe. Heraldik

Våben for Jørgen Urne: Urne, Ribbing, Bille, Lang, Serlin, Laxmand,

Lunge, Bølle, Ny, Qvitzow, Kalf, ? (stjerne med 3 halvmåner),

Giedde, Gris, Qvitzow, Sparre.

Stenen udfylder mange af Adelsårbogens huller, idet de fleste

af Jørgen Urnes tipoldemødre er ukendte.

Der mangler dog et Galen-våben for Bent Jonsen Billes hustru.

Stenens våben for tipoldemødrene er sat uden at

rette Adelsårbogens oplysninger og sikkert helt forkert.

Våben for Magdalene Brahe: Brahe, Rud, Lunge, Rosenkrantz,

Thott, Markmand, Kabel, Gyldenstierne, Krognos, Hase,

Basse, Krognos, Jernskæg, Tordsen, Kabel, Munk.

Der er 1 uoverensstemmelse med Adelsårbogen, idet den

mener, at Otte Jensen Markmand (1482) var gift med Gyde

Jernskæg, hvor stenen har et Tordsen-våben med de 2 horn. 

         Kalf?                    Stjerne og 3 halvmåne

Gravsten i Risekatslösa og dens våben

Stenen i Risekatslösa er beskrevet i Chr. Axel Jensens bog. Den er over Jørgen Urne (død 1560) og Magdalene Brahe.

Den er sat under ”Landskabs – eller Landstryger-gruppen” og Jensen skriver flg. om den:

Jørgen Urne til Boserup, Ridder, død 2. juli 1560, (som) ”hans Efterleverske Fro Madelene Braes Dater sørgendis lod lege her ned”, og deres Datter Kierstine, 2. April 1553. Fru Madelene Bradis døde <1571

14. oct.>. – Tre Figurer. 16+16 Aner, de 2+2 første hjelmede, flankerende et Trefoldighedsrelief over Arkadens Kølbuer. Fordybede Versaler (ophuggede i ny Tid) i Fodfeltet. 262 x 154,5.

Landstrygergruppen består af 11 sten, som udover Risekatslösa kan ses i Ruds Vedby, Torkildstrup,

Sdr. Alslev, Fuglse, Rørup, Ollerup, Gelsted, Ulbølle (3).

Der er ligeledes et billede af stenen, som viser 3 personer stående med lukkede øjne. Jørgen Urne er i fuld rustning med hjælmen på hovedet. Margrethe Brahe står iklædt en stor kappe og hun holder den lille datter i hånden. De er omgivet af de 32 våben, som er store og sat 2 og 2 i et anetræ. Teksten er nederst på stenen.

Anetavle over Jørgen Urne i agnatisk-kognatisk orden efter Adelsårbogen:

Urne-Ribbing, Bille-Lang, Breide/Serlin-Laxmand, Lunge-Giedde, Ny/Haltenstadt-tom, Galen-tom, tom-Sparre (skånsk), tom-tom.

Da der er 16 våben for Jørgen Urne på stenen, skal vi tilbage til tipoldeforældrene. Adelsårbogen kan desværre ikke være behjælpelig med 5 af tipoldemødrenes navne og tilhørende våben.

Magdalene Brahes anetavle med de 16 våben efter Adelsårbogen:

Brahe-Rud, Lunge-Rosenkrantz, Thott-Markmand, Kabel-Gyldenstierne, Krognos-Hase, Basse-Krognos, Jernskæg-Jernskæg, Kabel (Kabold)-Munk (bjælke).

Adelsårbogen skriver om Jørgen Urne til Boserup, at han 1533 ikke støttede Christian 2, og at han havde flere len og var landsdommer i Skåne.

Urne-slægten kan føre sine aner tilbage til 1300. Den stammer oprindelig fra Sønderjylland, men der har været Urner i hele Danmark og i Skåne.

Jørgen Urnes fader Lage Urne blev meget dramatisk ved sin fødsel skåret ud af sin døde moder, hvorved han mistede sit ene øje. Ved sit ægteskab med Sidsel Ribbing kommer rene skånske slægter som Ribbing, Lang, Laxmand, Giedde og Sparre ind som forfædre.

Magdalene Brahe er søster til astronomen Tyge Brahes fader Otte Brahe (1517-1571). Hun kom sørgeligt af dage i 1571, idet hun blev stanget ihjel af en tyr.

Brahe-slægten er en stor skånsk adelsslægt, der især er knyttet til herregårdene Vittskövle, Tosterup og Knudstrup. Men slægten har haft godser overalt i det gamle danske rige.

I sommeren 2007 besøgte jeg kirken i Risekatslösa, som ligger øst for Helsingborg. Den smukke sten står udenfor på kirkens sydside.

På højre side er våbnene for Magdalene Brahe.

Øverst står Brahe-Rud. Derefter følger Lunge-Rosenkrantz, Thott-Markmand, Kabel-Gyldenstierne, Krognos-Hase, Basse-Krognos, Jernskæg-Tordsen, Kabel (Kabold)-Munk (bjælke) hængende på anetræet.

Det kan konstateres, at de er opsat i den korrekte agnatisk-kognatiske orden. Den eneste uoverensstemmelse med Adelsårbogen er, at et Jernskæg-våben er erstattet med et våben med 2 krydsede horn. Det tilhører Tordsen-slægten, som ikke er behandlet af Adelsårbogen.

Det er en uoverensstemmelse, som går igen i f.eks. Kågeröd kirke, der både har kalkmalerier og et epitafium over broderen Otte Brahe.

Da Brahe-slægten på dette tidspunkt kender alle sine øvrige tipoldeforældre, hælder jeg til, at oplysningen om, at Otte Jensen (Markmand) var gift med en N.N. Tordsen, er rigtig.

På stenens venstre side er de 16 våben for Jørgen Urne. Øverst er Ribbing (2)-Urne (1) for forældrene. Derefter følger nedad på træet flg. våben:

Bille (3)-Lang (4), Breide/Serlin (5)-Laxmand (6), Lunge (7)-Bølle (8), Ny (9)-Qvitzow (10),

Kalf? (11)-ukendt (12), Giedde (13)-Griis (14), Qvitzow (15)-Sparre (16).

De første 7 våben er i overensstemmelse med Adelsårbogen og rækkefølgen er rigtig. De øvrige 9 våben er noget rod!

Efter Adelsårbogen skal der være våben for Giedde (8), Ny (9), Galen (11), Sparre (14) og

5 ukendte våben. Tallene angiver deres agnatisk-kognatiske korrekte placering.

På stenen er 3 af våbnene, nemlig Ny (9), Giedde (13) og Sparre (16). Tallene angiver deres faktiske placering på stenen.

Det følgende bliver gætteri, da våbnene som nævnt er rodet opsat.

Stenens Bølle-våben kan være en forkert udforrmning af Adelsårbogens Galen-våben, idet begge våbener er tværdelte.

Adelsårbogens 5 ukendte tipoldemødre bliver derfor Kalf? (13), Qvitzow (15), Qvitzow (10), ukendt (12), Griis (16). Tallene er min placering i anetavlen.

Jeg kan være lidt usikker på Kalf-våbenet, der skal være en kronet jomfru i fjederham -altså ørneagtig. Våbenet på stenen viser en kronet vinget kvindefigur i en lang kjole.

Det ukendte våben med en stjerne omgivet af 3 halvmåner er ikke dansk, men kan være et svensk våben uden slægtsnavnsangivelse (Jan Raneke: Svenska medeltidsvapen,1982. Bd.2, s. 682).

Så langt kan en amatør som undertegnede komme, men stenen kunne trænge til en mere professionel behandling, da den stiller mange spørgsmål og måske kan give relevante svar på adelsslægter i 1400-tallet.

Stenen i Risekatslösa er også beskrevet og med illustration i Uno Otterstedts bog:

Från Gotik til Renässans, 1929, s. 81.