Rosenborg Slot, København. Anetavle. Slægtstavle for Christian 4´s far Frederik 2

Rosenborg Slot. Anetavle. Slægtstavle for Christian 4´s mor Sophie af Mecklenburg

Rosenborg Slot, København. Anetavle for Christian 4

Den 7 meter lange anetavle for Christian 4 og hans forældre, bedsteforældre, oldeforældre,

tipoldeforældre og tiptipoldeforældre.

Christian 4

Den unge konge

Ved faderens død i 1588 var Christian 4. kun 11 år. Frederik 2. havde 1580 fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en håndfæstning ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas' død 1594. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på Sorø akademi

I 1595 besluttede rigsrådet, at Christian snart var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. 17. august 1596 underskrev Christian sin håndfæstning, der i øvrigt var en tro kopi af faderens fra 1559. 12 dage senere 29. august 1596 fandt kroningen sted i Københavns Vor Frue Kirke. Ceremonien blev forestået af Sjællands biskop Peder Vinstrup. Til formålet var indkøbt en ny pragtfuld kongekrone hos guldsmed Didrik Fuirens i Odense.

Giftermål, elskerinder og børn

Det følgende år den 28. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det vides, at han med hende og elskerinder fik mindst 23 børn (otte døde i barndommen). Med dronningen fik han seks børn, deriblandt tronfølgeren Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Ved Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken") udlagde han pfalzgreven som far til). Blandt de øvrige børn med Kirsten Munk er Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og påstand om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død. De fik Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie. En norsk tradition hævder, at Christian 4. desuden i 1617 fik en datter Alhed Povelsen (1617-1690) med den dansk-norske adelsdame Ingeborg Andersdatter Huitfeldt. Christian 4. er sandsynligvis far til flere endnu. Det horoskop Tycho Brahe satte op ved Christian 4.s fødsel forudsagde, at han ville blive en vellidt og retskaffen konge og en stor kriger, men med anlæg for et dydigt liv, så han næppe ville få børn. Deri tog Brahe så grueligt fejl.

Krigsførelse

Men kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Den danske flåde blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. Kalmarkrigen 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige.

30-årskrigen

I starten af 1620'erne forsøgte kongen at drage Danmark ind i det, der senere skulle blive Trediveårskrigen. Gentagne gange afslog rigsrådet dette bl.a. med henvisning til, at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en sådan krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå landet dårligt i den tyske religionskrig. I marts 1625 valgte kongen at gå uden om rigsrådet; hans stilling som hertug af Holsten var uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af det blev han d. 26. marts valgt til ”kredsoberst” (militær øverstkommanderende) for den nedersaksiske kreds. Efter et års uafgjort kamp sluttede eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten blev udslettet uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officielt blev inddraget i Trediveårskrigen, da kejserens tropper under general Wallenstein året efter invaderede og udplyndrede Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej ind i en alliance med Sverige, lykkedes det i maj 1629 ved Lübeck at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i den forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Rådet foretrak det frem for at risikere, at kongen førte krigen videre.

Torstensonkrigen

I 1643 forsøgte svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark: uden krigserklæring rykkede den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene. Dermed var Torstenson-Krigen og Horns krig indledt. Under den ledede den 67-årige Christian 4. i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Det var her, kongen mistede synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.
Krigen endte med nederlag, og med Freden ved Brömsebro ophørte den danske dominans i Norden, og Christian 4. måtte i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

Christian 4. døde den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.

Christian 4´s far Frederik 2

Frederik 2´s fædrene forfædre

Oldenburg-Slesvig-H. Brandenburg-Sachsen. Brandenburg-Baden. Sachsen-Ungarn

Christian 1-Dorothea af Brandenburg Johan af Brandenburg-Margaret af Sachsen

Frederik 1 Anna af Brandenburg

Christian 3

Christian 3

Frederik 1, forældre og bedsteforældre

Didrik af Oldenburg-Hedevig af Slesvig-H. Johan af Brandenburg-Barbara af Sachsen
Christian 1-     Dorothea af Brandenburg
Frederik 1

Anna af Brandenburg, forældre og bedsteforældre

Albrecht 3 af Brandenburg-Margaret af Baden. William 3 af Sachsen-Anne af Ungarn
Johan 2 af Brandenburg - Margaret af Sachsen
Anna af Brandenburg

Frederik 2´s mødrene forfædre

Sachsen-Pommern Brandenburg-Sachsen Braunschweig-Stolberg Pommern-Pommern

Johan 4 af Sachsen-Dorothea af Brandenburg Heinrich 1 af Braunschweig-Katharina af Pommern

Magnus 1 af Sachsen                                  Katharina af Braunschweig

Dorothea af Sachsen-Lauenburg

Dorothea af Sachsen-Lauenburg

Magnus 1 af Sachsen-Lauenburg, forældre og bedsteforældre

Bernhardt af Sachsen-Adelheid af Pommern. Friedrich 2 af Brandenburg-Katharine af Sachsen
Johan 4 af Sachsen              Dorothea af Brandenburg
Magnus 1 af Sachsen-Lauenburg

Katharina af Braunschweig, forældre og bedsteforældre

Wilhelm 2 af Braunschweig-Elisabeth af Stolberg. Erich 2 af Pommern-Sophia af Pommern
Heinrich 1 af Braunschweig -  Katharina af Pommern
Katharina af Braunschweig

Christian 4´s mor Sophie af Mecklenburg

Sophie af Mecklenburgs fædrende forfædre

Mecklenburg-Brandenburg Pommern-Pommern Brandenburg-Sachsen Hans af Danmark-Sachsen

Magnus 2 af Mecklenburg - Sophie af Pommern Joachim af Brandenburg – Elisabeth af Danmark

Albrecht 7 af Mecklenburg                                       Anna af Brandenburg

Ulrik af Mecklenburg

Ulrik af Mecklenburg

Albrecht 7 af Mecklenburg, forældre og bedsteforældre

Henrik 4 af Mecklenburg-Dorothea af Brandenburg. Erich 2 af Pommern-Sophia af Pommern
Magnus 2 af Mecklenburg                           Sophia af Pommern
Albrecht 7 af Mecklenburg

Anna af Brandenburg, forældre og bedsteforældre

Johann 2 af Brandenburg-Margrete af Sachsen. Hans af Danmark-Christine af Sachsen
Joachim 1 af Brandenburg - Elisabeth af Danmark
Anna af Brandenburg

Sophie af Mecklenburgs mødrene forfædre

Oldenburg-Slesvig-Holsten. Brandenburg-Sachsen. Pommern – Pommern. Polen - Ungarn

Christian 1 - Dorothea af Brandenburg Bogiskaw 10 af Pommern-Anna af Polen

Frederik 1                                                      Sophie af Pommern

Elisabeth af Danmark

Elisabeth af Danmark

Frederik 1 af Danmark, forældre og bedsteforældre

Didrik af Oldenburg-Hedevig af Slesvig-Holsten. Johan af Brandenburg-Barbara af Sachsen
Christian 1                         Dorothea af Brandenburg
Frederik 1 af Danmark

Sophie af Pommern, forældre og bedsteforældre

Erich 2 af Pommern-Sofia af Pommern. Kasimir 4 af Polen-Elisabeth af Ungarn
Bogislaw 10 af Pommern - Anna af Polen
Sophie af Pommern

Christian 4´ fædrene våben

I forhold til Christian 3´ anetavle på Frederiksborg Museum bruges der mere forenklede våben for især
Brandenburg, Sachsen, Pommern og Ungarn. Baden-våbenet er derimod udvidet.

Christian 4´ mødrende våben

Christian 4´ mor Sophie af Mecklenburg har opsat sin anetavle i Nykøbing F. kirke.
Her er våben for Brandenburg, Pommern og Sachsen også mere sammensatte end på denne tavle.

 

På Nyborg slot er en lignende anetavle for Christian 4s søster Hedevig (1581-1641),
der var gift med kurfyrst Christian 2 af Sachsen.

Forskellige våben på de 3 anetavler