Søborg Slot

1566-1161 

Søborg i Holboherred var i middelalderen en stærk borg, som lå på en ø i Søborg Sø, nær dennes nordlige udløb. Søen var da rneget større end den var i slutningen af i 1700-tallet, da den kortlagdes, lige før man begyndte at udtørre den. Saxo omtaler en by (urbs) "in solido Letricæ paludis", opført af ærkebiskop Eskil, men ved list indlaget af kong Valdemar I efter belejring. Sikkert er, at et ældre Søborg-anlæg skyldes Eskil, og at borgen overgik til kongen. Erobringen har nok fundet sted 1161.

1161-1170

I Valdemars jordebog (kongelevlisten, ældre end 1230) nævnes Syoburgh cum attinenciis suis som kongelev, mageskiftet til kronen fra Ringsted kloster. Kun her har stedet med Ringsted at gøre, så denne sammenhæng er uvis. Den faste stenopførle borg tildrog sig I middelalderen en ikke ringe opmærksornhed som statsfængsel, således i Valdemar I.s tid for prins Buris (Henrik Skadelårs søn) fra 1167, for Magnus (Erik Lams frillesøn) fra 1178 og for Knud Carlsen (ærkebiskop Eskils dattersøn) fra ca. 1177. 

Ca. 1165

På Valdemar I.s tid nævnes Thurbernus som foged på Søborg.

1170-1241

Senere under Valdemar II sad biskop Valdemar af Slesvig som statsfange 1192-1206 og hans forbundsfælle grev Adolf III af Holsten sad her 1201-03. 

1241-1344

Hertug Valdemar (IV) Eriksen af Slesvig og hans drost Tyge Abildgaard var fanger 1285-86 under Erik Mendved. Det samme var ærkebiskop Jens Grand 1294-95 (Jens Grands ophold og flugt er skildret i samtidig beretning, kendt gennem Arild Huitfeldts oversættelse). På Søborg opholdt kongerne sig hyppigt, især Erik Mendved. Borgen omtales ved flere lejligheder i forbindelse med kongelige pantsættelser, således 1329, 1332 og 1341.

1271-1286

Foged eller lensmand var Poul Hvid. 

1286-1299

Jesper Mogensen nævnes 1295. 

1299-1300

Tue Jakobsen er næste foged eller høvedsmand. 

1300-1336

De næste på borgen havde den i pant. Det var Knud Porse (død 1330) og hans enke hertuginde Ingeborg, der 1331-36 udstedte breve på Søborg. 

1336-1354

 I 1330-erne ødelagdes Søborg, men istandsattes atter. 

1344-1535

1344 fik kong Valdemar IV igen borgen i sin besiddelse. Den blev hereffter kronlen.

1354-ca.1360

Jyden Johan(nes) Ferke nævnes 1354-55 som foged på Søborg.

Ca.1360-1369

Det samme er Erik Sjællandsfar 1364.

1369-ca.1375

Jakob Nielsen nævnes til 1371. 

Ca.1375-ca.1380

Erik Nielsen (Saltensee) til Hørningsholm 1376-78. 

ca.1380-1391

Henneke Grubendal (død 1391) er lensmand 1382. 

1391-1400

Ove Steeg af Ølsemagle sidder her 1400

1400-1403

Ludvig (Barsebek?) er her 1403. 

1403-1422

Hvem der har lenet i denne periode, ved vi ikke.

1422-sen.1441

Vi ved, at Peder Oxe er her 1422. 

Sen.1441-1451

Dennes svigersøn Follert van Knobe sidder her bagefter. Hans enke (af 2. ægteskab) var Berete Bondesdatter (Thott). 

1451-ca.1490

Berete Bondesdatter (Thott) bragte senest 1454 Søborg som pantelen til sin nye ægtefælle Johan Oxe, der beholdt lenet som pant til sin død ca. 1490. 

Ca.1490-1496 

Sønnen Oluf Oxe mistede Søborg som pant 1492, men var endnu 1496 befalingsmand der. 

1502-1511 

Henrik Aagesen Sparre til Hageløse havde borgen i pant.

1511 

Pludselig optræder Johan Brockenhuus som lensmand. Han sad også på Krogen.

1511-1520 

Men så har Henrik Aagesen pantet igen. 

1520-1527

Erik Billes enke Johannne Henriksdatter Sparre har 1520 borg med gods i pant efter faderens brev, og dét uafløst i 10 år.

1527-1535 

Efter ham fra 1527 kendes sønnen Knud Henriksen Sparre. Han er arving til pantet, og skal sidde uafløst på lenet, så længe faderen lever. 1528 ændres vilkårene til, at han sidder uafløst i 6 år efter faderens død. 1535 har han Oluf Skaaning som foged. 

1535

I sidste halvdel af 1530-erne lagdes Søborg  til Krogen len. Borgen er vist blevet ødelagt i Grevens Fejde. 1577 får lensmanden på Kronborg lov at bryde sten i ruinerne.