Våben i Ystad St. Petri

 

    

 

1. Revals stifts våben

Skjoldet med de to sværd blev malet på væggen, da biskop Olof af Reval (Tallinn) indviede det nybyggede kor i franciskanerkirken i Ystad engang i 1300-tallets første halvdel. Franciskanerkirken blev bygget i 1300-tallet og ved indvielsen stængte biskoppen vievand på det nye kors vægge for at gøre bygningen hellig og tilhøre Gud her på jorden.

Stiftet Reval og hertugdømmet Estland tilhørte mellem 1219-1346 Danmark.

Franciskanerne i Ystad havde gode forbindelser til stiftet i Reval, som endda hørte under ærkebiskoppen i Lund.

 

2. Kande

Skjoldet med kanden i første felt tilhørte ridderen Jens Kande (Kanna). Kande var en skånsk adelsslægt. Deres ejendomme var i sydøst Skåne og slægtens hovedborg lå i Hagestad øst for Ystad. Den mest fremtrædende af slægten var ridderen Jens Kande. År 1303 var han Lunds ærkebiskops høvedsmand på borgen Hammarshus og forvaltede Lundkirkens område på Bornholm samt Herrestads og Ljunits herreder ved Ystad.

Fra 1310 hørte Jens Kande til kong Erik Menveds nærmeste tilhængere. Han optrådte i kongens tjeneste som rigsråd, foged over Skånemarkedet i Skanør-Falstersbo, men først og fremmest synes Jens Kande at have været en effektiv og frygtet kriger. I borgerkrigen mellem kong Erik Menved og ærkebiskop Esger Juul i 1300-tallet blev Jens Kande personligt truet med bandlysning af selveste paven, fordi han havde ødelagt kirkens gårde.

Fra 1320 optrådte Jens Kande som kong Christoffer II´s mand.

Jens Kande var nu høvedsmand over det danske Estland og slog der et angreb fra de hedenske litauere og ortodokse russere tilbage. Jens Kande døde 1326.

 

  

 

3. Laxmand

Skjoldet med svanen tilhørte Johannes Pedersen (Laxmand). Adelsslægten Laxmand synes at have været af sydskånsk herkomst. De havde ejendomme i Skåne, Halland og i Danmark vest for Øresund. I Sjörup vest for Ystad havde slægten 1320 en borg. Johannes Pedersen har sikkert doneret penge til franciskanernes opførelse af koret i 1300-tallets første halvdel og som tak fået sit skjold malet op korets væg. Vi skal tænke os, at Johannes Pedersen besøgte franciskanerkirken, når han var i Ystad.

 

4. Barritsen

Skjoldet med lygten tilhørte sandsynligvis den sjællandske adelsslægt Barritsen. Et medlem af slægten har sikkert doneret penge til franciskanerne i Ystad. Grunden til at det blev malet ved siden af Laxmandskjoldet kan være, at et af os ukendt medlem af Barritsenslægten giftede sig men en fra Laxmandslægten og flyttede til Skåne. 

 

 

     

 

5. Hak

Skjoldet i sort og sølv, som er malet i franciskanerkirkens nordlige tværvæg mellem koret og langhuset, tilhørte Anders Davidsen Hak, hvis borg sandsynligvis lå i Örup nord for Ystad.

Den skånske adelsslægt Hak optræder allerede 1241. Slægten spillede en vigtig politisk rolle i middelalderens Danmark, og flere af slægtens medlemmer var riddere. Slægtens vigtigste borge og ejendomme var Markie og Hyby samt Häckeberga i sydvest Skåne.

 

6. Brok

Skjoldet med den blå bjælke tilhørte sikkert Ingeborg Brok, som var gift med ovenstående Anders Davidsen Hak. Deres skjolde blev malet ved siden af hinanden i franciskanerkirken som symbol for ægteskab og alliancen mellem de to slægter. Adelslægten Broks hovedborg var Häckeberga i sydvest Skåne.

 

   

 

7. Kyrning eller Bussjø-slægten

Skjoldet med de 3 blå søblade har sikkert tilhørt et ukendt medlem af adelsslægten Kyrning eller Bussjø-slægten. Skjoldet er malet på franciskanerkirkens langhus´ nordvæg. Slægterne havde gods og borge i Ystads nærhed.

Slægten Kyrning fra Halland og Skåne havde flere fremtrædende medlemmer. En af dem, Niels Hallandsfar, blev anklaget som en af dem, der myrdede den danske kong Erik Klipping 1286. Niels Hallandsfar tilhørte derefter de fredløse ”kongemordere”, som via sørøveri bekæmpede den danske kongemagt fra sine baser i Halland og Norge.

 

8. Baad

Skjoldet med den røde båd tilhørte den i 1300-tallet fremtrædende adelsslægt Baad, hvis hovedsborg lå i Bjäresjö nordvest for Ystad. 2 skjolde tilhørende slægten Baad er malet på franciskanerkirkens langhus´ sydvæg. Et af dem har tilhørt ridderen Åge Ingvarsen Baad. Han var en af den danske kong Valdemars nærmeste mænd og dennes gjældker (stedfortræder) i Skåne, ansvarlig for skatter og landstinget, hvor der dømtes efter Skåneloven.

Muligvis blev Åge Ingvardsen Baad dræbt i franciskanerkonventet/klostret i Ystad. En riddervise fra 1300-tallet beretter med følgende ordlyd om et mord på Åge, som udførtes af Thorkel, som kan have tilhørt slægten Brahe.

 

”Herr Åge og hans liden smådreng i

klosterstuen så ginge de dem.

 

Herr Thorkel han går herr Åge emot:

´Du vet min morbroder gav mig icke bot´.

 

Herr Thorkel han sitt sværd utdrog,

Herr Åge han ned till jorden vog…”

 

 

 

 

9. Drefeld

Det delte og kløvede skjold tilhører adelsslægten Drefeld fra sydvest Skåne. 2 Drefeldskjolde er malet på korvæggen. Slægtens hovedborg var Gärsnäs øst for Ystad. Jep Mus, der hørte til slægten, blev begravet i franciskanerkirken 1394. Jep Mus var en af dronning Margrethes nærmeste mænd og høvedsmand over Lindholmens len herunder byen Ystad.

Jep Mus blev dræbt af Mogens Munk. Anledningen til drabet skal have været, at Jep røvede Mogens tiltænkte brud Kirstine Pedersdatter Thott.

 

10. Falk

Det gaffelformede skjold tilhørte Ide Pedersdatter af den sjællandske adelsslægt Falk. Ide Pedersdatter giftede sig med den skånske væbner Torkild Nielsen Bing og flyttede til borgen Gladsax i sydøst Skåne. I Ide Pedersdatters store testamente fra 1398 skænkede hun ligeledes en mark sølv til franciskanerne i Ystad.

 

11. Due

Skjoldet med ørnen tilhørte Margrethe Bondesdatter fra den sjællandske adelsslægt Due. Margrethe Bondesdatter er begravet ved siden af sin mage Jep Axelsen Thott i franciskanerkirkens gulv og deres grav er bevaret. Dueslægten var betydningsfuld og havde i slutningen af 1300-tallet allieret sig med skånske adelsslægter.  

 

 

12. Thott

Det kvadrerede skjold tilhørte Jep Axelsen. Han tilhørte den skånske adelsslægt Thott, som fra 1200-tallet og fremover spillede en stor rolle i det politiske hændelsesforløb. Jep Axelsen er begravet i franciskanerkirkens gulv sammen med sin hustru Margrethe Bondesdatter Due. Deres grav er bevaret. Jep Axelsen og Margrethe Bondesdatter Due havde borgene Sjörup, Krageholm og Bollerup i nærheden af Ystad.

 

13. Ugerup (Urup)

Skjoldet med vædderhornet tilhørte væbneren Jens Holgersen af slægten Ugerup. Jens Holgersen blev begravet i franciskanerkirkens gulv og hans grav er bevaret. Jens Holgersen var gift med Kirsten Axelsdatter Thott, som var søster til Jep Axelsen Thott.

Der er muligt, at donatoren og grundlæggeren til franciskanerkonventet i Ystad 1267 herr Holmger, kom fra denne slægt.

 

 

 

14. Galen

Det femdelte skjold tilhørte den skånske adelsslægt Galen. Denne slægt havde meget stor politisk betydning i 1200- og 1300-tallet i Danmark og havde mange borge og gårde.

Slægtsmedlemmer havde vigtige embeder som ærkebiskop i Lund, gjældker (stedfortræder) over Skåne, marsk, høvedsmand og rigsråd. Slægten kom også ofte i konflikt med kongemagten. Et eksempel på dette er ærkebiskop Jacob Erlandsen Galen. Et andet medlem af slægten er gjældkeren Tue Galen, som gjorde oprør mod dronning Margrethe 1377. Blandt sine tilhængere havde han Jep Axelsen Thott og Anders Jacobsen Grim, som begge er begravet i franciskanerkirken. To Galenvåben er malet på korets sydvæg, og slægten donerede blandt andet en okse til franciskanerkontentet.

 

15. Krognos

Skjoldet med ørnevingen tilhørte den skånske adelsslægt Krognos, som havde stor indflydelse i middelalderen. Det er muligvis fra denne slægt, at donatoren og grundlæggeren af franciskanerkonventet i Ystad 1267 herr Holmger kom. Der findes en grav over et ukendt medlem af slægten Krognos i franciskanerkonventes kor. Kronosslægten havde i nærheden af Ystad borgene Bollerup og Heireholm.

 

 

16. Brahe

Skjoldet tilhørte den skånsk-hallandske adelsslægt Brahe. Slægten havde stor betydning fra middelalderen og fremover. Deres hovedborg i 1300-tallet var Gyllebo øst for Ystad.

Axel Brahe havde i begyndelse af 1500-tallet Ystad som personlig forlening. Axel Brahe blev begravet i franciskanerkirkens gulv 1551 og hans grav er bevaret.

 

17. Grim

Det kløvede skjold tilhørte Anders Jacobsen fra slægten Grim. Graven over Anders Jacobsen og hans søn Jens Grim er bevaret i franciskanerkirkens gulv. Begge spillede en aktiv politisk rolle i deres levetid. Anders Jacobsen gjorde sammen med Jep Axelsen Thott oprør mod dronning Margrethe 1377. Anders Jacobsen faldt måske i oprøret 1383.

Jens Grim for sin andel var en vigtig tilhænger af kong Erik af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet. Et sagn om ridderen Jensgrim og præstemord i Löderup kirke kan muligvis knyttes til Anders og Jens Grim. Deres hovedborg var Tosterup øst for Ystad.

 

18. Pæp

Skjoldet med ørnevingen tilhører Anders Esbernsen fra den skånske adelsslægt Pæp. Anders Esbernsen donerede sit gods i Ingelstorp 1472 til franciskanerkonventet. Donationen omfattede formodentlig hele byen Ingelstorp og havde en værdi på 600 vassa mark. Slægtens hovedborg lå i Hagesrad øst for Ystad.

 

Teksten er oversat fra udstillingen i Klostermuseet: Makten och Heligheten 2008.

 

 

 

Falster-våben?